Elever og lærere vender (11. marts 1946) tilbage
til Randersgades Skole efter besættelsen


Ruten for optoget
 Optog i Randersgade ved Vibenhus
Optog i Århusgade
Optog ved hjørnet af Randersgade/Århusgade
Optog i Randersgade ved Vibenhus Skole
Optog i Ålborggade
Optog i skolegården på Randersgades Skole
Optog i Ålborggade
Optog i skolegården på Randersgades Skole
Optog
Optog på hjørnet af Østerbrogade og Ålborggade
Optog på hjørnet af Ålborggade og Randersgade
Ankomst til Randersgades Skole
Optog
Optog
Randersgades Kommuneskole

Skoleåret 1945-46

Skoleåret 1945-46 har været det mest bevægende i skolens snart 60-årige historie.
12. marts 1945 rekvireredes skolen af den tyske værnemagt til brug for tyske flygtninge,
men efter få dages forløb opgav tyskerne at benytte skolen, formentlig fordi den i
påkommende tilfælde skulle bruges som sanitetsstation; de fjernede halmen, som var
blevet anbragt i klasseværelserne, og trak vagten  (6 - 7 tyske soldater) bort. 19. marts
genoptoges skolegangen som hverandendagsundervisning, idet vi nu måtte være vært
for Vibenhus Skole, hvor tyske flygtninge straks var blevet indkvarteret. 1. april kom
tyskerne igen og forlangte skolen, og allerede den 3. april havde vi flygtninge her i et
antal af 330, der senere steg til 400, væsentlig ældre mænd og mødre med børn, alle fra
Østprøjsen, de fleste fra Danzig og nærmeste omegn.
Ved velvilje fra præsterne Honoré, Lund-Jacobsen og Nygård Andersen, samt forstander
Duus lykkedes det at få lokaler i Luther Kirken, Hans Egede Kirken, Sct. Jacobs Kirke og
Det kongelige Opfostringshus, så undervisningen efter blot en uges pause atter kunne
komme i gang for alle klasser med undtagelse af de nye 1. klasser, men med indskrænket
timetal. Sløjd og skolekøkken måtte stryges, og gymnastiktimerne henlægges til
Fælledparken. Skolebespisningen fandt sted i lokaler, der lejedes hos Vibesalen i
Bogensegade.
Ved kapitulationen standsede skolegangen overalt i København nogle uger.
Frihedskæmpere overtog vagten ved skolen og afløstes senere af C.B.ere. Lokalerne på
Opfostringshuset, der nu blev benyttet som politistation, måtte opgives. Som erstatning fik
vi Vibesalen og ved velvilje fra formanden for Hovedstadens Brugsforening, Hr. Kaj
Nielsen, et lagerlokale i hovedforretningen på Strandboulevarden. Da skolegangen
genoptoges efter pinseferien, fejrede vi befrielsen ved en hæjtidelighed den 23. maj i
Hans Egede Kirken, hvor præsterne Lund-Jacobsen og Hasselager, lærerrådets formand,
fru Th. Håstrup, og inspektøren talte. Efter sommerferien stillede Luther Kirken yderligere
et lokale til rådighed, så også de nye 1. klasser - ved en omplacering af klasserne -
kunne komme i gang i Hans Egede Kirken fra midt i august. Omtrent samtidig blev
Vibenhus Skole frigjort for de tyske flygtninge, og fra midt i september blev alle
Randersgades Skoles klasser samlet her, idet de to skoler delte bygningen og skiftevis
havde formiddags- og eftermiddagsundervisning; ved at benytte 40 minutters lektioner
lykkedes det at give praktisk talt alle klasser og fag det samme antal lektioner, som de
skulle have haft timer. Endelig den 14. januar 1946 blev de tyske flygtninge ført fra
Randersgades Skole til Kløvermarkslejren. Skolen var fri. Vi var atter - efter et års
uregelmæssigheder - herre i vort eget hus. Skolen sender en hjertelig tak til alle, der var
med til at hjælpe os gennem vanskelighederne.
Efter en grundig rengøring og istandsættelse af alle lokalerne fejrede vi den 11. marts
hjemkomsten til vor befriede skole. Det blev en rigtig festdag. Kl. 8 procession fra
Vibenhus Skole - alle med dannebrogsflag på opslagene - med F.D.F.-orkester.
Skolens fane og politibetjente i spidsen, ad Randersgade, Århusgade til Ålborggade,
som vi fyldte i hele gadens længde, medens vi standsede op, og skols flag gik til tops,
hilst med "Vift stolt ...". På skolen var der filmforevisning for 1. - 5. klasserne og traktement
til alle (chokoladefrøer og flødeskumskager, gaver fra henholdsvis grosserer V. Bechmann-Nielsen
og Hovedstadens Brugsforening. Kl. 10 samledes en række indbudte gæster med lærerpersonalet
og de ældste klasser til en festlighed i gymnastiksalen; efter taler af skolens inspektør og
viceskoledirektør Nystad underholdt skuespillerinde Lis Løwert, akkompagneret af pianisten
Niels Bondesen, og skuespiller ved Det kongelige Teater Palle Huld med sang og oplæsning.
Kunstnernes medvirken skyldtes særlig velvilje fra Dansk Skolescene. Til sidst frembar skolens
elever i et dramatisk arrangement af kommunelærerinde frk. Else Kjær deres tak til værterne,
som havde huset klasserne i det bevægede år. Begefter serveredes en forfriskning for gæsterne
på håndarbejslokalet, hvor en række taler markerede dagens betydning.
Fra den 12. marts - årsdagen for tyskernes ankomst til Randersgade - gik skolen atter sin normale
gang.


Ved hjemkomsten til Randersgades Skole den 11. marts 1946

Melodi: Jylland mellem tvende have.

Skolen midt i Randersgade
så ærværdig står den dér;
men kom ind, så bli'r I glade,
skolen er en ven så kær.
Lære sine børn den vil
lidt om //: livets store :// spil.

Gid i frihed du må lære
dine børn om sandhed, ret,
hvad det siger dansk at være,
hvad er godt, og hvad er slet.
Børn, du samler år for år
de er //: Danmarks unge :// vår.

Tak til skolen for hver time;
kundskabsmagten den er stor,
blot den vil med hjertet rime,
kan den bruge store ord.
Gid vor skole altid må
vagt om //: Danmarks fremtid :// stå.